Alpernes mest stejle pister

Hvis familien har stået på ski i flere år, og det bliver lettere og lettere at gennemføre hver piste i snelandskabet, så bør man måske næste gang vælge en skiferie med mere udfordrende pister.

De fleste danskere holder skiferien i Europa, hvor der især langs bjergkæden Alperne findes en mængde skisportssteder med forskellig sværhedsgrad, så både begyndere samt mere erfarne skiløbere kan finde et passende terræn at løbe på ski.

Her kommer en oversigt over de mest krævende pister i Alperne, hvor der er meget stejle skråninger, så selv de mest erfarne skiløbere kan finde passende udfordringer.

De mest stejle pister i Alperne

De mest stejle pister i Alperne kommer op på en hældningsprocent på over 100, men alligevel er der tale om registrerede og sikrede pister, der kan anvendes af erfarne skiløbere, men man fraråder absolut begyndere at stå på ski i disse områder, som kræver masser af erfaring, da områderne ofte anvendes til World Cup i skiløb. Følgende skisportssteder kan prale af de sværeste og mest stejle pister i Alperne:

  1. Manni Pranger ved Steinach am Brenner i Østrig med en stigning på 102 %.
  2. Langer Zug ved Lech i Østrig med en stigning på 100 %.
  3. Gamsleiten ved Obertauern i Østrig med en stigning på 100 %.
  4. Kandahar ved Garmisch-Partenkirchen i Tyskland med en stigning på 92 %.
  5. Die Streif ved Kitzbühel i Østrig med en stigning på 85 %.
  6. Laber Nordhang ved Oberammergau i Tyskland med en stigning på 84 %.
  7. Forcella Staunies ved Cortina D’Ampezzo i Italien med en stigning på 84 %.
  8. Harakiri ved Mayrhofen i Østrigmed en stigning på 78 %.
  9. Couloir Tournier ved Meribel i Frankrig med en stigning på 78 %.
  10. Mont Fort ved Quatre Valléé i Schweiz med en stigning på 77 %.
  11. Mur de Chavanette ved Champéry i Frankrig/Schweiz med en stigning på 76 %.
  12. Speedski-banen ved Les Arcs 2000 i Frankrig med en stigning på 76 %.

 

Generelt om stejle pister

Hældningsprocenten betyder selvfølgelig meget for pistens sværhedsgrad, men der findes også mange svære og krævende pister, der ikke har så stejl en hældning, men de kan stadig være udfordrende og deciderede farlige for uøvede skiløbere, da andre faktorer også spiller ind.

Et godt eksempel er den sorte piste Pic Blanc kaldet for ”Le Tunnel”, der findes ved Alpe D´Huez i Frankrig. Når man kommer ud af tunnelen, mødes man af et giftigt og ofte isglat stykke, der gør den ekstremt farlig og til en af de mest forbudte sorte pister i Alperne. I øvrigt kan man nemt omregne hældningsprocenten til grader ud fra denne lille oversigt:

  • 500 % = 78,7 grader
  • 100 % = 45 grader
  • 50 % = 26,6 grader
  • 20 % = 11,3 grader

 

Indlæg oprettet 16

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen