Nogle lærer at stå på ski allerede i barndomsårene, hvis mulighederne og interessen er til stede, mens andre måske skal debutere på ski efter at have fyldt 40 eller 50 år. Heldigvis kan alle lære at stå på ski, hvis man har interessen og modet til at lære det.
Her kommer der en masse tips og tricks for begynderne, så de nemmest muligt finder de bedste begyndersteder og ikke kommer ud for uheld ved at vælge de sværeste skisportsområder.
Skiområder for børn og begyndere
De fleste begyndere er yngre børn i 5-10 års alderen, som har fået øjnene op for det sjove og spændende ved skiløb. Hvis forældrene har arrangeret en skitur for de voksne i familien, så er det jo oplagt at lade børnene prøve samme sportsgren, hvilket er relativt nemt på de fleste skisportssteder, der har arrangeret masser af muligheder samt faciliteter til både børn og andre begyndere med skiskoler, separate velegnede skiterræn med nemme bakker og pister, som ligger et godt stykke fra de mere erfarnes skiløberes skiområder.
Et skiområde for begyndere består af baner med mindre bakker og lifte, hvor både lifter og pister ender samme sted, så man ikke bliver væk for hinanden. Man starter oftest at lære at stå på langrendsski, som er nemmere at manøvrere med samt rejse sig op med, såfremt man falder omkuld. Når man senere bliver mere erfaren, kan man også lære at stå på slalomski, hvor man jo anvender mere stive fastspændte støvler.
På børneskiskolerne findes der også tilknyttet legepladser i sneen, så de mindste børn føler sig trygge i sneen, men fra 4 års alderen og opefter er man som regel klar til at stå på rigtige ski, så nu kan man lære at både bremse, dreje samt kørsel med lift. Ofte undervises børn af en udklædt maskot, der fører an og samtidigt laver tricks til børnenes morskab.
Skisport for teenagere
Når børnene så er blevet teenagere, så må der gerne være lidt flere forskellige muligheder at udfolde sig på i sneen, og heldigvis kan man nu mange steder også dyrke snowboarding, som er meget populær blandt de unge. Denne sportsgren minder meget om skateboarding og surfing, idet man anvender et bræt til at skøjte ned af de sneklædte bjergsider. Det er en farlig sportsgren, så derfor bør man vente til at anvende de stejleste bakker, når man er erfaren nok til at bruge et snowboard.
Ligesom ved skateboarding kan man nu på et snowboard lave forskellige tricks og dygtiggøre sig til tilskuernes beundring, så man på en sej måde kan forcere mange bevidst opstillede forhindringer i en snowpark såsom hop, spring eller ramper bygget af sne, men man kan også sagtens kombinere det med store oppustede puder, som begyndere ud i hoppe-kunsten på ski eller snowboards må lande i.
For eksempel er de svenske snowparker blandt Europas bedste, og den bedste ligger i Kläppen. Her findes der egen lift og tre forskellige linjer, så både børn og professionelle kan være med til at dyrke skisport og snowboarding, idet man nemt kan starte med hop, rail, halfpipe og meget mere i børnestørrelse.